Gennem Fynsk Erhvervs snart 150-årige historie har foreningen haft indflydelse på rigtig mange af de forhold, som har betydning for virksomhederne i hverdagen. Ofte er resultaterne skabt i et konstruktivt samarbejde med andre væsentlige aktører og efter "lange, seje træk".
Vi har blandt andet gjort en forskel inden for:
Høringssvar
Fynsk Erhverv repræsenterer erhvervslivet på Fyn. Vi går aktivt ind i de sager, der har betydning for fynsk erhvervsliv, herunder også projekter, der bliver sendt i høring.
Vi har afgivet følgende høringssvar:
- Vision Odense
- Miljøzone Odense
- Trafik- og Mobilitetsplan Odense Kommune
Du kan læse vores høringssvar til diverse sager her.
Infrastruktur
En veludbygget infrastruktur er et væsentligt rammevilkår for det fynske erhvervsliv. Derfor har Fynsk Erhverv gennem årene haft et stærkt fokus på den fynske infrastruktur og sat sine tydelige aftryk på en række væsentlige beslutninger.
Modulvogntog:
Forsøgsordningen med modulvogntog har Fynsk Erhverv med succes arbejdet for at udvide, så den i dag gælder i flere af Odenses erhvervsområder og indfaldsveje. Odense Kommune har således givet tilsagn om at ville udvide ramperne på den fynske motorvej ved afkørsel 50 og 51, såfremt der er konkrete virksomheder, der er klar til at investere i modulvogntog. Det betyder, at også virksomheder i andre fynske kommuner kan få glæde af ordningen, hvis de ønsker det.
Odense Havn
Infrastrukturen på Odense Havn har altid haft Fynsk Erhvervs bevågenhed. Igennem tiden har forhold som gravning af nye havnebassiner, anlæg af kajpladser, udlægning af arealer til pakhuse og industri, jernbane m.v. været i fokus. I 1992 var udflytningen af Odense Havn til Lindøterminalen et resultat, som Fynsk Erhverv med stor fornøjelse kunne hilse velkommen.
Senere har omdannelsen af den indre havn og havnefronten været på Fynsk Erhvervs dagsorden.
Odense Lufthavn
Fynsk Erhverv fremsatte helt tilbage i 1925 forslag om oprettelse af en flyrute mellem Odense og København. En sådan blev dog først etableret af Falcks Redningskorps i 1958 med foreningen som garant.
Odense Lufthavn har stadig Fynsk Erhvervs fulde opbakning.
Motorvejsudbygninger på Fyn
Fynsk Erhverv har igennem årene arbejdet målrettet på at sikre udbygningen af motorvejsforbindelsen tværs over Fyn (E20) og ikke mindst etableringen af motorvejsforbindelsen Odense-Svendborg.
Storebæltsbroen
Beslutningen om at etablere Storebæltsbroen var længe undervejs, og Fynsk Erhverv benyttede alle politiske kontakter og anledninger til at fremme beslutningen.
Efter åbningen af Storebæltsbroen har særligt brotaksterne været i fokus, og det er også lykkedes over et par omgange at få reduceret disse. Denne indsats er fortsat aktuel.
Ringveje i Odense
Fynsk Erhverv har stor bevågenhed omkring infrastrukturen i og omkring Odense. Etableringen af Ring 2 og Ring 3 har været længe undervejs, men Fynsk Erhverv har benyttet enhver lejlighed til at presse på for færdiggørelsen heraf. Endnu udestår færdiggørelsen af Ring 3, idet Kanalforbindelsen først forventes at stå klar i 2014.
Post og bus til Tietgenbyen
Fynsk Erhverv har arbejdet målrettet for at sikre virksomhederne i Tietgenbyen en tilfredsstillende post- og busbetjening. Det har betyder, at der i 2008 er opstillet en postkasse, således at de lokale virksomheder kan poste deres breve i erhvervsområdet. Og i 2009 vil der blive etableret en busrute til betjening af erhvervsområdets medarbejdere og gæster.
Rammebetingelser
Erhvervskontakten:
Med Erhvervskontakten blev der i 2009 skabt én hovedindgang for erhvervslivet i Odense til den offentlige sektor. Med Erhvervskontakten sættes virksomhedernes behov for hurtig og kompetent sagsbehandling og rådgivning i centrum. Fynsk Erhvervs var en vigtig medspiller i udviklingen af Erhvervskontakten.
Latinerkvarteret:
Stigende utryghed som følge af mange narkomaner og hjemløse fik i 2009 Fynsk Erhverv til at koordinere indsatsen for at få løst problemet. Det resulterede i en politisk beslutning om at flytte en natvarmestuen i Pantheonsgade til Østerbro samt øget politipatruljering i området.
______________________________________________________________________________________________________________________
Kultur
H. C. Andersen Eventyrskulpturer
I forbindelse med Odense bys 1000 års jubilæum i 1988 stiftede Fynsk Erhverv en komité med det formål at få opsat et antal eventyrskulpturer i H.C. Andersens fødeby, og dermed knytte handel, kunst og eventyr sammen.
Primus motor var daværende bestyrelsesmedlem, købmand Poul Isaksen. Det var også Poul Isaksen, der fik ideen, og som gennem ca. 15 år arbejdede ihærdigt med at finde sponsorer og kunstnere, der ville påtage sig at skabe en eventyrfigur.
Det var fra starten komitéens holdning, at kunstnerne skulle have fuld kunstnerisk frihed. Dog var det et krav, at kunstneren skulle give et nutidigt udtryk af H.C. Andersens tidløshed, og samtidig på en god måde symbolisere et af H.C. Andersens eventyr. Det var også et krav, at skulpturerne skulle fremstilles af et bestandigt materiale.
- "Kejserens nye klæder"
- "Stoppenålen"
- "Skrubtudsen"
- "Den flyvende kuffert"
- "Tommelise"
- "Hyrdinden og skorstensfejeren"
- "Den standhaftige tinsoldat"
- "Konen med æggene"
- "Den lille havfrue"
- "Skyggen, Rejsekammeraten og Improvisatoren"
![]() |
Kunstner: Billedhugger Keld Moseholm Jørgensen |
|
Kunstner: Billedhugger Frede Troelsen |
|
Kunstner: Billedhugger Ejlif Westergaard |
|
Kunstner: Billedhugger Jens Flemming Sørensen |
|
Kunstner: Billedhugger Lotte Olsen |
|
Kunstner: Billedhugger Eiler Madsen |
|
Kunstner: Billedhugger Hanne Warming |
| "Den lille havfrue"
Kunstner: Billedhugger Hans Pauli Olsen |









